PRESSE - Resultater og investorrelationer

Læs hele artiklen herunder.

Nogle år med dårlige resultater
Harboes Bryggeri blev noteret på fondsbørsen i 1989 og igennem rigtig mange år har selskabet leveret flotte resultater på bundlinjen.

For at fremtidssikre virksomheden begyndte Harboes Bryggeri for år tilbage at lægge endnu større fokus på at markedsføre og sælge mærkevarer ude i verden på Export-markederne. Der opstartedes også bl.a. et satellitkontor i København med formålet at tiltrække medarbejdere og talenter til at drive dette nye fokusområde.

Det viste sig at de nye måder at drive forretning på ikke virkede efter hensigten. Omkostninger steg hurtigt og Harboes Bryggeri var begyndt at have store underskud. Der var sket en uhensigtsmæssig kulturel opdeling imellem virksomhedens base i Skælskør og så satellitkontoret i København.

Ledelsen i Harboes Bryggeri besluttede i 2020 at skalere tilbage for at skabe omkostningskontrol. Harboes Bryggeri lukkede satellitkontoret i København. Der blev forberedt og gjort klar til en ny strategi-lancering som skulle fokusere på at gøre virksomheden profitabel igen og samtidig investere i både mærker og produktionsudstyr til at fremtidssikre virksomheden.

Kort tid efter startede covid-19 pandemien som ramte bryggeribranchen og mange andre produktionsvirksomheder hårdt med bl.a. eksplosivt stigende råvarepriser og mangel på leverancer af råvarer. Harboes Bryggeri blev ramt på indtjeningen ligesom mange andre virksomheder.

I foråret 2022 lanceredes en ny strategi, og i de samme måneder startede krigen i Ukraine som også ramte bryggeribranchen hårdt med eksplosivt stigende både energipriser og råvarepriser. Igen blev Harboes Bryggeri ramt på indtjeningen ligesom mange andre virksomheder. Siden har selskabets ledelse og medarbejdere arbejdet hårdt på at vinde profitabiliteten tilbage.

Strategien er stadig fast: At bygge mærker handler nu om en analytisk og forbrugerfokuseret tilgang til at drive forretning på – både på hjemmemarkeder og eksportmarkeder. Markedsføring af mærker er i fokus igen, og nu med et meget stort fokus på omkostningskontrol og gradvis skalering af investeringer. Med udgangspunkt og base på Bryggeriet i Skælskør har selskabet altså tilført en række nye kompetencer og profiler indenfor flere forretningsområder bl.a. nye kollegaer med stærk erfaring fra andre bryggerier og FMCG-virksomheder. Sammen med den stærke oprindelig kerne af dygtige mangeårige Harboe-medarbejdere arbejdes der nu i fællesskab på at eksekvere på strategien ”Folkets Bryggeri” som i en stærk kombination af ekstern erfaring og Harboe-erfaring skal sikre indtjeningen for Harboes Bryggeri A/S for fremtiden.

Resultaterne af strategien begynder allerede at vise sig
Harboes Bryggeri præsenterede således allerede i efteråret 2023 et meget positivt halvårsregnskab og en opjustering af forventningerne til årets resultat for det skæve regnskabsår 2023/2024.

Læs selskabsmeddelelserne her.

Harboes Bryggeri er bekendt med udtalelser i pressen om selskabet leverer dårlige resultater nu og er dårligt ledet.
Det er ikke et billede vi kan genkende.

Investor relationer
Som børsnoteret selskab er Harboes Bryggeri altid åben for investordialoger. Selskabets generalforsamling afholdes på Bryggeriet i Skælskør årligt i august og med god deltagelse fra aktionærer. Det plejer at været en god dag og der er mulighed for taletid fra alle aktionærer – og det bliver heldigvis også benyttet.

Bestyrelsen i Harboes Bryggeri er også på valg hvert år, og der inviteres til dialog på Generalforsamlingen hvert år i august.
Harboes Bryggeri holder naturligvis også ved visse lejligheder møder med særligt storinvestorer i selskabet og lytter til inputs tager dialog om bekymringer osv.

Ønsker man som aktionær eller potentiel investor at tage en dialog om selskabets ledelse så kan CFO Simon Andersson kontaktes via sa@harboe.com.