PRESSE - Ny energidrik sætter feminin power på agendaen!

02-04-2025

Nailed Energy hylder det feminine i alle mennesker og støtter, at
man dyrker sin individuelle ret til at være lige præcis, som man vil.

‘Break free from the norms and grab the attention of the crowd. Because you’re perfect just the way you are – no need to hide. Ready to shine?’
[På ”boomer-dansk”; Bryd ud af normerne og få fuld opmærksomhed. For du er perfekt lige præcis, som du er – der er ingen grund til at sætte dit lys under en skæppe!]

Sådan lyder budskabet på Peachy Perfect – én af fire nye energidrikke i Nailed Energy-serien: en række lækre og forfriskende energidrikke.
– Med Nailed Energy har vi skabt nogle rå og feminine energidrikke, der både i smag og udtryk taler til det feminine i mennesker, som gerne vil bruge deres energi på at være den mest autentiske og bad ass version af sig selv.
Det forklarer Ninalouise Rasmussen, der er Global Marketingdirektør og Dansk Salgsdirektør hos Harboes Bryggeri, som står bag de nye energidrikke.

Hun påpeger, at voksne kvinder i dag udgør næsten halvdelen af alle dem, der drikker energidrikke i Danmark. Markedet for energidrikke har gennem en længere årrække været i konstant vækst (med en årlig vækstrate på 18% i dagligvarehandlen de seneste fem år). Men ifølge Ninalouise Rasmussen er der én klar mangel:

– Langt de fleste energidrikke på markedet taler i meget maskuline toner med henvisning til fx ekstremsport eller store trucks. Med Nailed Energy sætter vi i stedet den feminine power i fokus, og vi taler ind i forståelsen af, at både mænd og kvinder indeholder det, der ellers typisk er blevet kendetegnet som maskuline eller feminine værdier og aspekter.

De fire nye Nailed Energy-varianter er alle sukkerfri og fulde af god energi, idet de indeholder koffein, taurin og vitaminer.

Energi til den voksne kvinde!

Ninalouise Rasmussen understreger, at målgruppen for Nailed Energy er voksne kvinder og mænd. Derfor er alle forpakningsmaterialer som fx dåser og butiksdisplays behæftet med et tydeligt 16+ symbol.

– Som alle andre i branchen har vi et stort ansvar, når det gælder markedsføring af energidrikke. Og børn bør naturligvis ikke indtage energidrikke. Med hensyn til forpakningsmaterialer læner vi os op af Fødevarestyrelsens guidelines omkring 16+.
I markedsføringen vil vi i øvrigt udelukkende målrette medieindkøbet mod 18+.

Nailed Energy produkterne rammer de danske butikker i løbet af april måned.

 

Yderligere spørgsmål vedr. Nailed Energy?

Kontakt Emilie Grav Steffensen, pressekontakt, Harboes Bryggeri: tlf. 28 12 20 21