Hvornår er det jul?
For mange danskere begynder julen, når den første låge i julekalenderen skal åbnes. Andre kommer i julestemning i november, når granudsmykning og julestjerner lyser byens gader festligt op. Og så er der dem, for hvem julen tyvstarter med introduktionen af årets julebryg.
Julebryg er en undergæret og alkoholkraftig øl, som i mange år har været en kær og elsket tradition i Danmark. I dag har alle bryggerier med respekt for sig selv deres egen, lokale af slagsen, men det var faktisk Harboe, der serverede den allerførste, rigtige julebryg herhjemme.
Når man taler om julebryggens historie i Danmark, refereres der sædvanligvis til den stærke, lyse øltype, som kom på markedet i midten af 50’erne. Men den julebryg, vi kender og værdsætter i dag, er en mørk øltype – og her var Harboe allerede på banen i 30’erne.
Ned med gæringen op op med procenten
Vores navn dengang var Bryggeriet Sydvestsjælland, og på et tidspunkt fik vores brygmester den gode idé, at det skulle være lidt ekstra festligt op til jul. Han skruede ned for gæringen og op for alkoholprocenten – og ho ho ho: Den første danske julebryg var født!
I 1949 blev Bryggeriet Sydvestsjælland til Harboes Bryggerier, og i 1969 introducerede vi vores egen julebryg. Den kan du læse mere om her.
Selv om rygterne siger, at enkelte sønderjyske bryggerier også eksperimenterede med stærk, mørk julebryg i 30’erne, mangler vi at se beviser og etiketter.
Vi vil til enhver tid stå fast på, at det var i Skælskør, at julebryggen blev født.