NYHED - Relancering af Harboe Pilsner i ny smag og opskrift

05-02-2024

Harboe Pilsner er i dag blevet relanceret i ny forfriskende og mere enkel smag, og brygget efter originale brygprincipper.

Harboe er Danmarks tredje største ølmærke, og står allerede for 17% af Pilsnersalget i detailhandlen*.
Men vækstambitionerne for Folkets Bryggeri er store, og som et led i Harboe-mærkets udvikling relanceres Harboe Pilsner i dag med “Helt enkelt god smag”.

”Vi vil gerne tydeliggøre, at vi laver god øl til en god pris til hele befolkningen. Og den gamle pilsner var måske lidt for voksen i smagen,” udtaler Lars Hørlyck Christensen, Marketing Manager for Harboes danske mærker.

Tilblivelsen af ny Harboe Pilsner
Pilsner som øltype udgør lige under 60% af alt ølsalg i dansk dagligvarehandel*, og derfor var det åbenlyst at starte en vækstrejse med at sikre sig at smagen på Harboe Pilsner sidder lige i (køle)-skabet.
Igennem en lang række blindsmagninger og forbrugertest inklusive benchmark imod konkurrerende mærker, blev først målsætningen på smagsprofilen for Harboe Pilsner defineret. Herefter gik brygmestre og produktudvikling i gang med at udvikle recepten på det bryg som i dag er relanceret som Harboe Pilsner i ”Helt enkelt god smag”.
”Vi synes, at det er endt med en mere forfriskende, drikkevenlig og reelt mainstream øl, som vi tror vil appellere til flere forbrugere,” tilføjer Lars Hørlyck Christensen, Marketing Manager for Harboes danske mærker.

I udviklingen af det nye bryg til Harboe Pilsner er det samtidig lykkes at brygge efter de originale brygprincipper, hvor man kun bruger fire ingredienser: Vand, bygmalt, humle og gær.

Relancering af Harboe Pilsner
Den nye Harboe Pilsner findes allerede nu i de danske butikker.
Relanceringen bliver understøttet af en SoMe og Outdoor kampagne i februar måned.

*Source: NielsenIQ ScanTrack, DVH incl HD, Total Beer, MAT TY , Wk52 2023 (Copyright © NielsenIQ)