Stigende efterspørgsel på EGO økologisk sodavand
Efter nogle år, hvor inflationen har presset danskerne, er salget af økologi i tredje kvartal steget med 13,6 procent. Det beretter Kauza ifølge Dagligvarehandlen.
Det mærker vi også hos Harboes Bryggeri, hvor salget af vores EGO økologisk sodavand har haft sit bedste år og er steget hele 42 procent i værdi*.
Inden for nydelsesprodukter har der traditionelt været mindre økologisk udbud, end hvad man ser inden for kategorier som f.eks. mejeri, æg og frugt & grønt. Men sådan behøver det altså ikke at være!
– Vi er glade for at se, at der igen er vækst i den økologiske handel, og at forbrugerne lader til at være enige med os i, at økologi ikke kun bør være forbeholdt kategorier som f.eks. frugt og grønt, siger Ninalouise Rasmussen, der er Marketing & Category Director på Harboes Bryggeri.
EGO økologisk sodavand er en række økologiske sodavand med spændende smagskombinationer, der sælges til en attraktiv pris. Som lokal producent kan vi endda sætte det danske Ø-mærke, som er et af de mest anerkendte mærker, på dåsen.
EGO økologisk sodavand har været på markedet siden 2008. Men inden for de seneste 12 måneder har vi skruet op for både forbrugermarkedsføringen på SoMe og Outdoor. Samtidig har flere og flere danske dagligvarekæder sat EGO økologisk sodavand på hylderne. Forbrugerne har taget godt imod alle disse initiativer, og EGO-mærket er med til at drive en vækst i hele kategorien for økologisk sodavand, som er vokset med 11 procent*.
Men Harboes Bryggeri satser på, at dette blot er starten:
– Vi ser en øget forbrugerinteresse for sodavandsmærker, der tilbyder noget ekstra – f.eks. økologi, spændende smagskombinationer og eksotiske ingredienser. Trenden er med til at drive værdivækst i sodavandskategorien i Danmark, og EGO-mærket er som markedsleder (42% værdiandel af økologisk sodavand*) med til at drive denne værdivækst, forklarer Ninalouise Rasmussen fra Harboes Bryggeri.
I dag findes der fire varianter af EGO økologisk sodavand: jordbær & rabarber, lemon & ingefær, lime & hyldeblomst samt appelsin & blodappelsin.
* Kilde: baseret på NIQ RMS data, Market DVH Incl HD, Category Organic CSD, Fact Sales Value, MAT TY, 2024 wk 40.
Find yderligere information om EGO økologisk sodavand HER.