En familie og en virksomhed

Det hele startede i Skælskør i 1883 med to brødre og en fælles drøm om at brygge øl – resten er historie.

To brødre med en fælles drøm

Brødrene Jørgen og Adolph Harboe besluttede i 1883 sammen med købmand Jørgen Lotz at bygge et helt nyt bryggeri i Skælskør, som kunne forsyne lokalmiljøet med godt og velsmagende øl. Bryggeriet kom til at hedde Harboe & Lotzs Bryggeri, og det blev første skridt i en lang rejse for Harboe-familien og virksomheden.

Der blev bygget et bryghus i Adelgade 20, hvor der også blev plads til en bolig til Jørgens søn Gunner. Gunner delte familiens drøm om at brygge øl, og han rejste derfor til Tyskland for at uddanne sig til bryggeriets første brygmester.

Det første øl blev brygget og sendt afsted i trætønder på hestevogn den 2. august 1883. Kunderne i lokalmiljøet blev straks begejstrede for ideen om at få øl leveret ved gadedøren og kom ud til hestevognen med kander og fade og fik tappet den ønskede mængde øl.

Bayersk øl, gær og pasteurisering

Straks hjemvendt med en brygmesteruddannelse fra Tyskland begyndte Gunner i 1884 at brygge bayersk øl efter traditionsrig tysk opskrift.

Gunner var både dygtig og foretagsom, og han fulgte nøje med i udviklingen inden for faget. Det gjaldt blandt udviklingen inden for ølgær og nye teknikker som pasteurisering, som han tog til sig og inddrog i produktionen.

I 1890 begyndte bryggeriet selv at tappe øl på flasker. Der blev også brygget pilsner og tappet mineralvand.

Nye maskiner sætter skub i bryggeriet

Gunner trak sig tilbage i 1910 og overlod roret til sin søn Frederik. Han greb stafetten og gik helt i Gunners ånd i gang med at modernisere bryggeriet. Som noget ganske nyskabende fik Frederik blandt andet installeret et køleanlæg.

Hidtil var gærkælderen blevet holdt kold af is, som blev brudt fra en isdam, der lå bag bryggeriet. Isen blev kørt på tipvogne ind i kælderen. Køleanlægget var derfor en stor gevinst for bryggeriet, hvor man sparede både tid og ressourcer og ikke længere var afhængig af isvintre for at kunne brygge øl.

Frederik fortsatte med at modernisere bryggeriet. I midten af 1920’erne installerede han den første skyllemaskine og en roterende tappemaskine. Der blev også installeret kapsel-, proppe- og etiketmaskiner, som kunne erstatte en stor del af det arbejde, der tidligere var blevet udført ved håndkraft.

Harboe bliver et aktieselskab

Frederik fik en søn, som blev opkaldt efter sin farfar Gunner. Den unge Gunner blev i 1946 medejer af bryggeriet, og i 1949 blev far og søn enige om at ændre bryggeriets navn til Harboes Bryggeri A/S.

I 1957 omdannede de bryggeriet til et aktieselskab med familien som eneste aktionærer. Gunner blev direktør, og Frederik blev formand for bestyrelsen.

Ud i verden

Maltekstrakt blev oprindeligt introduceret som erstatning for sukker efter 2. verdenskrig, og Harboe så en oplagt mulighed for at supplere ølproduktionen med et nyt produkt. Maltekstrakt er et inddampet koncentrat af den opløste malt fra brygprocessen – og maltekstrakten viste sig hurtigt at blive uundværlig ingrediens i bagerisektoren. Salget i Danmark blev i årene efter suppleret med eksport til Tyskland, Sverige, Norge, Frankrig, Finland og Sovjetunionen.

I 1974 lancerede Harboe ”Bjørne Bryg”. Bjørne Bryg blev siden til Bear Beer, der er blevet Harboes førende brand for flere typer af pilsner- og specialøl – og banede vejen ud i verden for Harboes Bryggeri A/S.

5. generation træder til

I 1978 producerede Harboes Bryggeri A/S 40 mio. flasker øl og læskedrikke om året. Produktionen af maltekstrakt var nået op over 1.000 ton årligt.

Så da Gunner Harboe i 1984 gav stafetten videre til sin svigersøn Bernhard Griese, var det et større bryggeri, der skiftede hænder. Det skete lige godt 100 år efter, at den første Gunner Harboe sendte bryggeriets første tønde øl afsted på hestevogn.

Bernhard var kommet fra Tyskland til Danmark i 1968, hvor han blev ansat som projektleder i forbindelse med etableringen af et raffinaderi i Stigsnæs ved Skælskør. I Skælskør mødte han Gunners datter Kirsten, som han giftede sig med i 1971.

Året efter blev han ansat på bryggeriet som teknisk medarbejder. Han blev straks grebet af de muligheder en yderligere automatisering og implementering af ny teknologi i produktionen kunne byde på. I 1980 blev han udnævnt til teknisk direktør, og her kom han til at drive en omfattende effektivisering af både produktion og distribution.

Ved Gunners død i 1984 overtog Bernhard stillingen som administrerende direktør – og i de kommende år fik han for alvor banet vejen for, at Harboes Bryggeri A/S kunne fortsætte sin rejse ud i verden.

Bernhards og Harboes internationale rejse er en anden historie, som du kan læse mere om her.