Udviklingsprojekter i Harboes Bryggeri A/S

Harboes udviklingsafdeling bliver vigtigere og vigtigere.

Innovation og bæredygtighed

Innovation er en vigtig drivkraft i Harboes Bryggeri A/S – og vi arbejder hele tiden på at skabe nye og bedre produkter – og mere effektive og bæredygtige måder at producere dem på.

Verden forandrer sig en lille smule hver dag – og forbrugernes smag og præferencer ændrer sig også. Vi skal være i stand til at imødekomme nye trends, og vi ser en klart stigende interesse på tværs af de internationale markeder for mere sunde og naturlige produkter.

Nye spændende produkter

Som forbruger vil man også gerne have, at der følger en god og unik oplevelse – og meget gerne en interessant historie – med de produkter, man køber. Det skal være nemt, friskt og holdbart. Samtidig skal det også være bæredygtigt, så man ikke går på kompromis med samvittigheden.

Vores udviklingsteams består af nogle af dygtige specialister og produktudviklere, der lægger al deres viden og erfaring i at omsætte de nyeste teorier og teknologiske løsninger til nye spændende produkter, der imødekommer disse forbrugertrends.

Samarbejde med kunderne

Vores arbejde med maltbaserede ingredienser er et godt eksempel på sådan et udviklingsprojekt, hvor vi samarbejder med vores kunder i fødevareindustrien, som bl.a. er de største bagerivirksomheder i Europa.

Her er vi i gang med at udvikle maltekstrakten fra at være en enkel råvare til en vifte af avancerede ingredienser, der kan tilføre nye kvaliteter som smag, struktur og holdbarhed til bl.a. brød. Alt sammen baseret på naturlige ingredienser, der kan erstatte sukker og kunstige tilsætningsstoffer.

Du kan læse mere om vores ingredienser og udviklingsaktiviteter her.

”Vi udvikler vores produkter i tæt samarbejde med kunderne, så vi får de helt rigtige løsninger. Vi tester de nye ingredienser – både ude hos kunderne i deres produktion – og i vores eget testbageri, hvor vi holder workshops med kunderne og prøver nye opskrifter og teknikker af.”
Jon Nicolas Jensen, Head of Global Export